Inspiration

Ethvert menneske er unikt, skabt i Guds billede og et eksperiment af støv og ånd. 
Det betyder, at mennesket er noget helt særligt i forhold til andre skabninger (dyr og planter) – det har evnen til at tale og skabe bevidsthed om sig selv og om før, nu og fremtid. Men ethvert menneske er også i sig selv noget særligt og værdifuldt – noget unikt – som dog ikke er forudbestemt fra fødslen, men som netop er et eksperiment, der kan ende mange forskellige steder afhængigt af arv og miljø og den enkeltes valg i livet.

Mennesket kan kun finde ind til det unikke hos sig selv ved at spejle sig i fællesskabet, som det former sig aktuelt og har formet sig historisk. 
Der er på den måde et nært, identitetsmæssigt forhold mellem den enkelte og fællesskabet. Vi må derfor søge de andre og de andre må søge os. Vi må stille os til rådighed for hinanden som ”spejle”. Lukker vi os ude – eller lukker vi nogen ude, finder vi ikke ind til, hvem vi selv er og ønsker at være.

Skolens undervisning skal være livsoplysning. 
Det betyder, at undervisningen skal sigte på elevernes liv her og nu – og ikke på et fremtidigt erhverv eller en fremtidig uddannelse. Det er hele hensigten, at eleverne gennem undervisningen skal blive klogere på, hvad der er meningen med deres liv. Gennem oplysning (for den enkelte og for generationerne) skal gåden om menneskelivet ganske langsom klares (= opklares), mente Grundtvig og Kold.

Skolens undervisning skal sigte på det hele menneske.
På Grundtvig og Kolds tid var undervisningen i skolen præget af den kateketiske metode, dvs. den metode hvor børnene lærte bestemte svar udenad, som skulle gengives ordret, når læreren spurgte. Denne metode i børneskolen – og i øvrigt også den pensum- og eksamensrettede undervisning, som foregik i latinskolen (=gymnasiet) og den lærde skole (= universitetet), tilgodeså kun forstanden. Over for det ville Grundtvig og Kold have en skole, som vægtede fantasien og følelserne, så de kunne holde forstanden på plads. Og skolen skulle vægte såvel kroppen som ånden.

Skolens undervisning skal vægte det levende ord.
Det betyder bogstaveligt, at samtalen skal have størst plads. Dengang som nu var bogen det vigtigste middel i undervisningen. Grundtvig og Kold ville erstatte bogen med det talte ord og med erfaringen. Kun det erfarede kan blive til sand lærdom. “Livet kommer før oplysningen”, mente de.

Skolens undervisning skal være historisk-poetisk.
I sin korte udlægning betyder det, at undervisningen skal give dig kendskab til den historie, som du har fælles med andre (det historiske) og animere dig til at finde ind til dine drømme og forhåbninger om livet (det poetiske). Det kan ikke mindst myterne og poesien hjælpe dig til. Den historisk/poetiske dimension giver dig forståelse for, hvordan du er en del af fællesskabet og kun kan blive dig selv igennem det.

Skolen skal være en levende vekselvirkning. 
Måske det mest centrale pædagogiske begreb hos Grundtvig og Kold. Den levende vekselvirkning skal bl.a. give sig udtryk i samværet mellem lærer og elev. Lærer og elev skal lære af hinanden. De er ligeværdige, når det drejer sig om at blive klog på livet.

Skolen skal både oplyse og oplive.
Skolen skal selvfølgelig oplyse, dvs. give kundskaber og færdigheder, men den skal gøre det, så eleverne samtidig oplives. For Grundtvig og Kold betyder det, at eleverne skal have kærlighed til det, de skal lære og får glæde ved at leve livet, som det er her og nu, for derigennem at få mod til at forandre det, der skal forandres.