Fortællekursus for pædagogisk personale i samarbejde med FIDA, Fortællere i Danmark

Fortælling er helt grundlæggende for et menneskes selvdannelse. Vi fortæller os selv og får igennem fortællingens sprog en ramme til at forstå og fortolke vores verden og virkelighed.  Samtidig kan fortællingen ses som et æstetisk formsprog, der kommunikerer til-, fra- og om følelser og som er i stand til at formidle den tavse vide. 

Børn får lys i øjnene, når voksne begynder at fortælle, for det skaber et rum med plads til livsverdenen og det fælles. Og børn vokser og får plads til at udfolde fortolkninger og åbne og dele deres verden, når de selv får lov til at prøve kræfter med fortællingen. Det er fortællingens magi!

Denne magi vil vi dykke ned i på dette kursus-forløb om fortælling. Det henvender sig til alle, der gerne vil have inspiration til at bringe mere fortælling ind i hverdagen.

Kurserne tager udgangspunkt i, at fortælling er et håndværk som læres ved at gøre det og at hjælpe deltagerne til at finde deres egen fortællestil. Tryghed er grundlaget for at udvikle sig som fortæller, derfor er der mange parøvelser og der er en indbygget udvikling frem mod at stå foran flere og fortælle. 

Kurset er støttet med midler fra Svendborg Kommune, SEAF og Kulturregion Syddanmark.

Prisen er 450 kr. pr. deltager inklusiv kursusmateriale og let forplejning

Tilmelding:

Form & indhold

2 eftermiddage á 4 lektioner på Den frie Lærerskole, Borgen, Svendborgvej 15, Ollerup.

Kl.15.00-18.30 med kaffe/te og kage-pause

  1. Onsdag den 16/3 2022 kl.15.00-18.30 ved Bent Hansen

Introduktion til fortælling 

  • Mange små øvelser, altid 2×2, hvor vi genopdager billeder og erfaringer, som vi bruger til vores fortælling.
  • Hvordan husker jeg en historie?
  • Fortællelege, at fortælle andres historier
  • Beskrivelser af personer.
  • Brug af sanser til fortælling
  • Fortælling udenfor
  1. Onsdag den 20/4 2022 kl.15.00-18.30 ved Hanne Kirk
  • Improvisation, brug af rummet og kroppen i fortælling 
  • Vi øver os i at opfinde små fortællinger, der kan bruges i pædagogiske sammenhænge.
  • Øvelser, som kan skabe et fælles fortællende univers mellem børn og voksne.
  • Opmærksomhed på stemme, kropssprog og brug af rummet, når vi fortæller.
  • Vi arbejder med at træne vores udtryksevne som fortæller og formidler.
  • Fokus på kropssprog, skyggebevægelser, stemme, brug af rummet og fortællingens geografi.
  •  

Underviserne

Hanne Kirk cand. mag i Dramaturgi og Historie. Underviser i Fortælling, samt i Drama og Teater på Den Frie Lærerskole og på Pædagogisk diplom-moduler i Fortælling og Scenekunst.

Bent Hansen har 25 års erfaring som professionel fortæller og underviser i Fortælling på Den frie Lærerskole og på Pædagogisk diplom-moduler i Fortælling.