Åben danskfaget med Fortælling
Kursusrække: En dag på Lærerskolen
Den frie Lærerskole uddanner lærere til de frie skoler og tilbyder også korte efteruddannelseskurser, som varer en enkelt dag. Du møder Lærerskolens dygtige faglærere, som inviterer dig på en faglig dag, hvor der er fokus på at omsætte teori og didaktik til praksis, hvor du selv afprøver det, møder andre fagfæller og også får noget brugbart med hjem til din egen undervisning.
Åben danskfaget med Fortælling
Fortælling kan meget. Den kan skabe de mest fantastiske billeder, vække minder, formidle historien og litterære historier, oplyse og oplive. Det poetiske sprog kan med ord, billeder og sanser sætte ord på det, der vanskeligt lader sig forklare med et rationelt sprog. Ofte har det været sagt, at fortællingen skal stå for sig selv og at det er mere end blot et redskab eller en færdighed. Samtidig har lærere og skoleledere nærmest haft et monopol på at fortælle. Det vil dette kursus forsøge at udfordre.
Nu skal eleverne fortælle og de skal bruge det til at udforske og udvikle danskfaget. På kurset bruger vi mange fortælleøvelser, som lærer deltagerne at fortælle, men som også kan bruges til at skabe opmærksomhed på sproget, på udvikling og hurtige skitser af historier som udvikles i et tryg og legende rum. Vi har fokus på at gribe den første ide, at improvisere ved hjælp af oplæg, materialer, gamle fotos, ting og breve. Vi laver fortælleskitser, som kan være oplægget til det videre arbejde med at skabe en historie. Vi laver nedslag i sproget: Hvordan kan man beskrive noget uden at bruge tillægsord eller hvordan kan man fortælle en historie ved kun at antyde noget, så tilhøreren eller læseren selv er medskabende.
Underviserne:
Hanne Kirk, cand.mag. i dramaturgi og historie. Seminarielærer på Den Frie Lærerskole i Ollerup i fortælling og drama & teater. Tidligere dramalærer på Brandbjerg Højskole og teateranmelder på ”Det fri Aktuelt”. Forfatter til ”Fortæl historier – højskolens 10 bud, bind 7”.
Bent Hansen, cand.mag i pædagogik og skrivekunst fra SDU. Seminarielærer på Den frie Lærerskole i fortælling. Har arbejdet professionelt som fortæller i 28 år.
Ansvarlig for administration af læreruddannelse og kursusafdeling.
Undervisere
Hanne Kirk, cand.mag. i dramaturgi og historie. Underviser i fortælling, drama og teater på Den Frie Lærerskole. Bl.a. forfatter til ”Fortæl Historier” i serien Højskolens 10 Bud. (/2020)
Bent Hansen, cand.mag. i pædagogik, professionel fortæller og uddannelsesleder på Den frie Lærerskole.
Tid
Fredag den 21.februar 2025 kl.10.00-16.00
Pris
1995 kr. + moms som dækker undervisning og forplejning
Sted
Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge
Tilmeldingsfrist
10. januar 2025
Del på sociale medier