Pædagogik, psykologi og didaktik

PPD – Pædagogik, psykologi og didaktik

Det pædagogiske fagområde omfatter almen- og målgrupperettet pædagogik, psykologi og didaktik samt specialpædagogik.

Formålet med det pædagogisk-psykologiske fagområde på Den frie Lærerskole er at uddanne de studerende til gode lærere i de frie skoler samt give dem lyst og evne til at bidrage til udviklingen af den grundtvig-koldske skoletradition.

Det pædagogiske fagområde skal derfor medvirke til de studerendes bevidstgørelse om egen læreridenditet og lærerpersonlighed og sætte dem i stand til at tage begrundet stilling til forhold vedrørende dannelse og opdragelse samt undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger og myndigheder.

Hovedfaggruppens timetal som obligatorisk alment fag: 283
Som obligatorisk målgrupperettet fag på 5. årgang: 67

Målsætning:

Målet er, at den studerende:

• erhverver indsigt i pædagogisk filosofi, idehistorie, uddannelseshistorie, pædagogisk sociologi og uddannelsespolitik samt de frie skolers historie og lovgrundlag.
• reflekterer over psykologiske problemstillinger og får kendskab til tilhørende teorier, begreber og metoder samt forskning.
• opdager sammenhænge mellem det idebærende arbejde i de frie skoler og begrundede didaktiske refleksioner.
• bliver i stand til at foretage en psykologisk analyse og vurdering med henblik på at udvikle forståelse for den psykologiske kompleksitet i pædagogisk praksis.
• bliver i stand til at analysere, vurdere og diskutere pædagogiske teorier og principper for valg af indhold og undervisningsmaterialer, undervisningens tilrettelæggelse og læringsaktiviteter set i relation til de frie skolers idegrundlag og undervisningens formål.
• afprøver demokratiske læreprocesser for at afprøve elevers aktive medvirken i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af egen læring og undervisningsprocessen.
• ser kompetencer og handlemuligheder i forhold til forskellige elever, forældre, kolleger, ledelse og myndigheder, der har betydning for lærervirksomhed.
• øger kendskabet til sig selv og udvikler evne til at indleve sig i og tage stilling til andres virkelighedsopfattelse, væremåde og handlemuligheder under forskellige livsvilkår og kulturer. 
• erhverver sig et handlingsberedskab / en handlingskompetence, som muliggør hensyn til såvel individuelle og fælles som aktuelle og udviklingsorienterede interesser.
• gør sig overvejelser om nyfortolkning af den folkelige oplysning – dannelse, demokrati og globalisering i det 21. århundrede.

Indhold:

• Træk af opdragelsens og uddannelsens historie, herunder opdragelsens sociologi, opdragelsesmønstre og opdragelsesnormer samt børn og unges opvækstvilkår.
• Udviklingsarbejder og udviklingsretninger inden for forskellige skoleformer.
• Skolens virksomhed, dens foranderlighed, værdigrundlag og samfundsmæssige forudsætninger, opgaver og indhold.
• Lærerens deltagelse i samvirket mellem skolen, forældrene og det omgivende samfund samt medvirken til elevernes medbestemmelse og forberedelse til deres aktive deltagelse i et demokratisk samfund.
• Intern og ekstern evaluering af undervisning og læringsaktiviteter med henblik på udvikling af kvaliteten i elevernes læring og skolens arbejde.
• Pædagogisk filosofi, etik, samfunds-, menneske- og dannelsessyn – herunder de frie skolers friheds- og dannelsessyn samt forholdet mellem dannelse og uddannelse.
• Lærings- og dannelsessyn i forskellige organisationsformer samt tilhørende undervisningsprincipper – eksempelvis differentieret undervisning og projektarbejde samt muligheder og vanskeligheder i forbindelse hermed.
• Pædagogiske og didaktiske refleksioner omkring – undervisning og læring i forhold til forskellige erkendelsesformer og i forhold til praktisk musisk virksomhed – undervisningsindholdets organisering, behandling og perspektivering i skolefag, tværgående emner og problemstillinger samt vekselvirkningen mellem disse.
• Et bredt udsnit af psykologiens pædagogiske relevante problemstillinger og de tilhørende begreber, metoder, teorier og empiriske resultater.
• Læsningens pædagogik og psykologi.
• Udviklingspsykologi – menneskets kognitive, emotionelle og sociale udvikling som forudsætning for læring og samvær.
• Kognitionspsykologi – intelligensteorier og neuropsykologi.
• Personlighedspsykologi – personlighedsbegrebet som grundlag for at forstå individets lærings- og udviklingsmuligheder.
• Socialpsykologiske temaer – herunder det sociale samspils betydning for læring og trivsel i klasserummet, interaktion mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde samt børns opdragelse og socialisering.
• Unges og voksnes læringsmuligheder i moderniteten.
• Psykologisk og erkendelsesteoretisk beskrivelse, analyse og vurdering af problemstillinger, der har relation til forskellige former for lærervirksomhed, lærerpersonlighed og professionel læreridenditet.
• Pædagogisk psykologi.
• Kommunikation og udvikling af kommunikative færdigheder med henblik på undervisning, samtale, rådgivning og vejledning af elever og forældre.
• Organisationspsykologi, samarbejde og ledelse.