Matematik

Fagets timetal er: 320

Formålet med matematikundervisningen er at gøre de studerende til gode matematiklærere i de frie skoler.

Undervisningen i matematik skal derfor, ud over at give de studerende undervis-ningskompetence, tillige medvirke til, at de studerende bliver kompetente til og får lyst til at deltage i diskussionen om og i  udviklingen af de naturvidenskabelige vidensområders særlige placering i den grundtvig-koldske skoletradition.

Matematikundervisningens indhold må således vægte, at de studerende opnår en stor viden og sikkerhed i undervisningsfagets faglige og didaktiske indhold, at de bliver bevidste om matematikkens anvendelighed og status som videnskab, kunst, håndværk, sprog og redskab til problemløsning – samt  at de erfarer, at ræsonnement, fantasi og oplevelser er vigtige elementer i matematisk virksomhed.

Målet: 

Målet for matematikundervisningen er, at de studerende opnår størst mulig besiddelse af nedenstående lærerkompetencer, idet der arbejdes på, at følgende tre dimensioner udfyldes mest muligt:

• Dækningsgrad, som dels fortæller i hvor høj grad den studerende kender de aspekter, der karakteriserer kompetencen, dels fortæller hvor mange af disse aspekter den studerende kan aktivere i forskellige foreliggende situationer, og med hvor høj grad af selvstændighed.
• Aktionsradius – fortæller om det spektrum af sammenhænge og situationer den studerende kan aktivere kompetencen i.
• Teknisk niveau – fortæller om, hvor begrebsligt og teknisk avancerede sagsforhold og værktøjer, den studerende kan aktivere den pågældende kompetence overfor.

Matematikdidaktiske og pædagogiske kompetencer:

• Læseplanskompetence: at kunne vurdere og udforme læseplaner.
• Undervisningskompetence: at kunne udtænke, tilrettelægge og gennemføre undervisning.
• Læringsafdækningskompetence: at kunne afdække og fortolke elevernes læring.
• Evalueringskompetence: at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes faglige udbytte og kompetencer.
• Samarbejdskompetence: at kunne samarbejde med kolleger og andre om undervisningen og dens rammer.
• Professionel udviklingskompetence:  at kunne udvikle sin kompetence som matematiklærer.

Matematiske kompetencer:

At spørge og svare i, med, om matematik:

• Tankegangskompetence: at være klar over, hvilke slags spørgsmål og hvilken type af svar, der kan forventes.
• Problembehandlingskompetence: at kunne opstille og løse problemer.
• Modelleringskompetence: at kunne analysere grundlaget for og egenskaberne ved foreliggende modeller samt at kunne udføre aktiv modelbygning i en given sammenhæng (uden for matematikken selv).
• Ræsonnementskompetence: at kunne følge og bedømme matematiske ræsonnementer samt at forstå, hvad et bevis er.

At omgås sprog og redskaber i matematik:

• Repræsentationskompetence: at forstå og at kunne betjene sig af forskellige repræsentationer.
• Symbol- og formalismekompetence: at kunne afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn.
• Kommunikationskompetence: at kunne forstå og fortolke udsagn og tekster samt at kunne udtrykke sig om matematik.
• Hjælpemiddelkompetence: at kende muligheder og begrænsninger ved og at kunne betjene sig af hjælpemidler.

Målet er derudover, at de studerende opnår overblik og dømmekraft over for matematikkens forbindelse til forhold og tilskikkelser i natur, samfund og kultur gennem at opnå viden om:

• Matematikkens faktiske anvendelse i andre fag- og praksisområder: hvem anvender matematik til hvad?
• Matematikkens historiske udvikling, såvel internt som i samfundsmæssig belysning: matematikkens udvikling i tid og rum og i kultur og samfund.
• Matematikkens karakter som fagområde: matematiks karakteristika i forhold til andre fagområder.