Den frie skoletradition

Danmark har en enestående fri skoletradition, der bygger på en grundlovssikret ret til at oprette skoler, hvis grundlag og indhold ikke bestemmes af staten, men derimod baseres på værdier – det kan være af pædagogisk, politisk, religiøs eller dannelsesmæssig art. 

I 1844 oprettes den første folkehøjskole i Danmark – Rødding Højskole. Kort efter kommer både friskoler og efterskoler til. Disse tre skoleinitiativer var begyndelsen på en bevægelse af skoleformer, som siden tilsammen er blevet kaldt de frie skoler.

Den frie skoletradition kan med en vis ret kaldes det mest originale danske bidrag til pædagogik- og skolehistorien. Lige siden Grundtvigs tanker om en skole, hvis sigte skulle være livsoplysning, og hvis midler var den levende vekselvirkning og det levende ord, har den frie skoletradition i Danmark været præget af en tanke om, at skolen ikke kun er til for at uddanne til arbejdslivet, men at skolens egentlige opgave er dannelsen af menneskelivet.

Skolen skal i denne tradition være den ramme, som gør det muligt – i fællesskab - at blive klogere på menneskelivet. Og samtidig skal skolen være med til at give eleverne myndighed, så de som ansvarlige borgere kan tage del i samfundslivet. Eller med Grundtvigs egne ord, en ”Dannelse og Duelighed for Livet – det Menneskelige og det Borgerlige”. Denne dobbelte dannelsesopgave, der på én gang sigter på menneskelivet og samfundslivet, har været central lige siden.

De frie skoler var i de første hundrede år i al væsentlighed præget af den grundtvig-koldske tænkning. I dag omfatter de frie skoler, foruden skoler med et grundtvig-koldsk værdisæt, også en lang række skoler med andre tankesæt som grundlag.