Lærerskolens historie
Den 15. september 1949 begyndte de første 50 studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup. Her slog man dørene op til den ny læreruddannelse, der skulle være særligt rettet mod de frie skoler. Den frie Lærerskole blev idémæssigt funderet i traditionen efter N.F.S. Grundtvig og Kr. Kold, og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, som udspringer heraf. Allerede da Kristen Kold - inspireret af Grundtvig - i 1850'erne tog initiativ til oprettelsen af de første friskoler, var han stærkt utilfreds med, at den dengang treårige læreruddannelse ved seminarierne var alt for rationalistisk præget.
Det var således en næsten 100 år gammel drøm om en særlig værdibaseret læreruddannelse for fri-, efter- og højskoler, der blev realiseret i 1949. Blandt andet efter en landsindsamling lykkedes det skolens styrelse at købe den daværende Ollerup Folkehøjskole og gøre den til en fri lærerskole med teologen og højskolelæreren Jørgen Bøgh som forstander. Allerede tre år efter ragede han uklar med styrelsen om planerne, men da var skolen allerede etableret og på vej. I årene der fulgte, voksede skolen sig større, og i dag er der 300 studerende og 20 lærere på skolen. I flere omgange har det derfor været nødvendigt at bygge til de gamle højskolebygninger, hvilket i dag betyder, at skolen gennem årene er både vokset og knopskudt. Det gælder både i forhold til antallet af studerende, udbuddet af fag, nye bygninger m.m.
Fra begyndelsen var det ambitionen med læreruddannelsen på Den frie Lærerskole, at den skulle have et omfang og fagligt niveau, der kunne måle sig med den statslige læreruddannelse, og samtidig, i kraft af sin frihed, kunne tilrettelægges med særligt henblik på de frie skoler. Det betød fra begyndelse et særligt fokus på de historiske fag, i lyset af Grundtvigs tanker om den historisk-poetiske skole, men fik også betydning for, at man indførte en udvidet praktik – i første omgang på 5 måneder, der senere udvidedes til et helt år. Desuden var det fra begyndelsen en grundlæggende tanke, at en sådan fri læreruddannelse måtte være en kostskole, der med sit højskolelignende miljø kunne befordre samværet mellem studerende og lærere.
En fri læreruddannelse, der ikke styres af en statslig bekendtgørelse, må til stadighed selv formulere, hvori dens formål og indretning består. Det har gennem historien ført til alverdens debatter om stort og småt på skolen og har til tider sendt den faretruende nær på afgrundens rand. Sådan må det nødvendigvis være. En fri skole eksisterer aldrig af nødvendighed. At være fri skole indebærer også hele tiden at tage sit eget grundlag og virke op til revision.
Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole er tæt forbundet med skolens historie. De holdninger og værdier, der også i dag gennemsyrer uddannelsen, har gjort sig gældende siden skolens start. Det er grundlaget og berettigelsen for fortsat at arbejde med en fri læreruddannelse.
Et tydeligt eksempel på denne tilknytning er, at Den frie Lærerskole gennem alle årene har været eksamensfri, ligesom der ikke gives karakterer. I stedet får de studerende ved uddannelsens afslutning et afgangsbevis med udtalelser fra fagene.
Ønsker man at dykke yderligere ned i Den frie Lærerskoles historie, kan man med fordel læse meget mere i Palle Brink Madsens ”Den frie Læreruddannelse – Den frie Lærerskole 1949-1999”, der blev udgivet i anledning af skolens 50-års jubilæum.
